Quiver hjælper handelsvirksomheder med at mestre deres forecasting og lagerstyring
Befri mig fra Excel tænker mange, der forsøger at styre et millionlager. Men hvad er alternativet? Indtil nu har det været både dyrt og komplekst for små- og mellemstore virksomheder at benytte sig af software løsninger til forecasting og lagerstyring. Det har Quiver tænkt sig at gøre noget ved og de er kommet rigtig godt fra start. Læs med her og bliv klogere på deres rejse, hvad de har af gode råd til andre founders samt hvad jeg tror andre kan lære af dem.
Om Quiver
- Stiftet i 2023 af Morten Sønderlyng og Christoffer Samuel Nielsen
- B2B SaaS
- 5 ansatte (Oktober 2024)
- Sektor: Omnichannel handelsvirksomheder
Om investeringen
- Investering foretaget: Juli 2024
- Kilde: Netværk
- Investeringsproces: 2 måneder
- Stadie: Pre-seed
- Investeringsform: Equity
- Rolle: Giver sparring efter behov

Team Quiver i den spæde start. Fra venstre: Morten (co-founder), Christoffer (co-founder), Alexander (data analyst).
Hvad laver Quiver helt præcist?
Quiver hjælper små og mellemstore handelsvirksomheder med at få adgang til moderne forecasting og lagerstyring.
+90% af vores kundegruppe laver upræcis og manuel planlægning i Excel – det vil vi hjælpe dem ud af.
Stærke Supply chain SaaS løsninger er en mangelvare. Det virker som en branche der er ~10år bagefter e.g. fintech. Nærmest alle virksomheder sidder fast i Excel eller deres ERP system hvilket gør det svært for dem at opnå effektive løsninger.
Hvordan opstod ideen til Quiver?
Gennem Mortens virke som konsulent har han bygget mange manuelle Excel-løsninger indenfor lagerstyring til større virksomheder som har kunne betale de tunge konsulentregninger. Et projekt ville nemt koste mellem 300tdkk-1.000tdkk. Da han så selv pludselig selv sad som COO for en mindre dansk scale-up manglende han et system som var til at betale og samtidig gjorde forecasting og lagerstyring nemt. Det fandtes ikke på markedet, så nu bygger vi det 🤓
Christoffer og jeg havde igennem flere år talt om at lave en start-up og nu opstod der lidt tilfældigt en timeng som for os begge var rigtig god
Hvad er det vigtigste at tage med sig i overgangen fra konsulent til iværksætter? Hvad kan tage med og hvad skal man ændre i sin måde at arbejde på?
At drive en start-up føles som et uendelig stort og kompliceret projekt, så evnen til at prioritere benhårdt er ekstrem vigtig (80%/20% tankegangen / Impact/effort).
Derudover er det positivt at tage evnen til at være pragmatisk med og hele tiden jagte nye løsninger ved at udfordre AS-IS.
Perfektionismen fra konsulentfaget skal man drosle ned for. Vores kunder betaler os ikke for at aligne bokse på slides selvom det føles godt når man trykker på den magiske knap.
Der er mange spillere i jeres industri med store budgetter, hvordan adskiller Quiver sig?
Vi vil gøre det langt nemmere at lave god lagerstyring. Vores mission er ikke at bygge en 99% løsning, men derimod nemt at kunne løfte vores kunder til et 80% niveau. De nuværende spillere på markedet kommer fra on-premis skræddersyede løsninger som er dyre at lave og svære at bruge. Vi vil vise at man kan lave en skalerbar løsning som passer til mange. Det er i bund og grund det samme problem alle gerne vil løse. Hvor meget lager skal vi have på hvilke lokationer, hvornår?

Christoffer (Co-founder) har rollen som CTO og du, Morten, som COO. Hvad skyldes det at Ingen af jer bærer titlen CEO?
Det er vigtigt for os at være ligeværdige i vores samarbejde, så derfor valgte vi fra starten ikke at bruge CEO titlen, men derimod COO/CTO. Mortens titel er dog ændret nu til CEO ift. til de kommercielle dialoger.
I var meget effektive (og dygtige) til at rejse jeres pre-seed runde tidligere på året – hvilke råd kan du dele til andre, der skal rejse deres første runde?
Forsøg at afklare hvilken type af investorer der vil passe bedst til en. Vi spildte nok en del tid på introduktioner til alverdens VC-fonde som gerne ville snakke med os, men hvor vi godt vidste at vi ikke ville VC vejen til en start.
Hvad er drømmene for Quiver på den korte og lange bane?
På den korte bane vil vi gerne sikre at vi har et stærkt produkt/marked fit gennem tæt samarbejde med vores nuværende kunder. På den lange bange vil vi gerne bygge en skalerbar software virksomhed, som kunderne ikke vil leve uden.
Hvad er dine tre bedste råd til andre SaaS founders?
- Man SKAL starte med én teknisk founder
- Tænk kommercielt fra dag ét og få hjælp hvis det er svært.
- Tænk ikke kun på hvem du kender i dit netværk, men hvem du kender i dit netnærk’s netværk
Investorvinklen og hvordan jeg arbejder med Quiver
Jeg kender Morten tilbage fra min tid som management konsulent (vi lærte hinanden at kende på en laksefabrik i Handewitt for at være helt præcis). Efter vi begge er stoppet som konsulenter har vi snakket sammen et par gange om start-up relaterede emner og da Morten præsenterede mig for Quiver første gang var jeg ikke i tvivl om, at han og Christoffer havde fat i noget.
Da Morten i første omgang rakte ud omkring Quiver var det blot for lidt generel sparring, så jeg har haft fordelen af at kende virksomheden i lidt tid inden de gik i gang med at rejse penge. Det er altid en fordel, at kunne følge en start-ups udvikling og i Quivers tilfælde blev der leveret på det de havde sagt de ville.
Gennem vores snakke anbefalede jeg Quiver at pitche til et DanBAN arrangement for at finde flere investorer med relevante kompetencer og erfaring. Det gav i den grad pote og vi fik samlet en rigtig god gruppe af investorer, som alle tror på teamet og idéen bag Quiver.
Jeg har løbende haft samtaler med Morten før, under og efter deres fundraising og har især hjulpet Quiver ved at tage lead på investeringsrunden og efter bedste evne få alle ender til at mødes til alles tilfredsstillelse.
Hvad Quiver gør godt som andre kan lære af:
📈
De har udset sig et marked som pt er underserviceret og som står med en kvantificerbar udfordring, som Quiver kan løse.
👂
Quiver er rigtig gode til at opsøge viden indenfor de domæner hvor de ikke er eksperter. De lytter og tilpasser deres forretning når de får konstruktiv feedback.
🧑💼
Morten og Christoffer har begge en stor værktøjskasse med fra deres tidligere erhvervskarriere. De formår at udnytter de egenskaber, som kan give stor værdi på Quiver og tillærer sig nye, som er nødvendige i start-up verdenen.